
Digital dannelse i fritidsordningen
Gør digital dannelse til en del af hverdagen i din SFO og fritidsklub med gratis materialer fra On.
Arbejder du i SFO eller klub? Og vil du gerne have redskaber og inspiration til at tale med børn og unge om deres digitale liv? På hjemmesiden On Fritid finder du gratis materialer, der kan gøre det både nemt og sjovt at få gang i snakken.
SFO
Print en On-terning, der kan sætte gang i både leg og gode snakke om skærmen eller se vores små casefilm sammen med børnene eller under jeres næste personalemøde. Du kan også blive klogere på børn og skærme med vores korte elæringsforløb på ti minutter.
Klub
Prøv en af de mange sjove og tankevækkende challenges sammen med klubbens børn og unge. Og styrk samtidig fællesskabet og samtalen om det digitale. Eller kast dig over et af vores korte elæringsforløb, som gør dig klogere på børn og skærme på under ti minutter.