Programmet fremmer en skolekultur, hvor alle elever oplever sig som værdifulde deltagere i fællesskabet.

Gennem læringsaktiviteter på tværs af alderstrin styrkes elevernes oplevelse af samhørighed, ansvar og tilhør. De ældre elever får en meningsfuld rolle som formidlere og rollemodeller og de guides til at skabe inkluderende læringsrum for de yngre elever. Samtidig udvikler de yngre elever tillid og fortrolighed til de ældre, hvilket kan være med til at styrke skolens sociale sammenhængskraft.

På den måde understøtter programmet skolens trivselsarbejde og bidrager til en kultur, hvor eleverne lærer, udvikler sig og tager ansvar med og for hinanden.

Når elever inddrages som formidlere og medskabere af undervisningen, udvides forståelsen af, hvem der kan være bærere af viden og erfaring i skolen. De ældre elever får en aktiv rolle i udviklingen af skolens læringskultur, og deres perspektiver og viden bliver en ressource, som også voksne kan lære af.

Programmet bygger på et aktivt læringssyn, hvor viden skabes i samspil mellem mennesker. Gennem dialog, refleksion og samarbejde på tværs af alderstrin styrkes elevernes deltagelse, medbestemmelse og oplevelse af at kunne bidrage til andres læring. Dermed skabes et flerstemmigt læringsrum, hvor både børn, unge og voksne udvikler nye erkendelser sammen.

Programmet understøtter Fagfornyelsens fokus på elevinddragelse og medbestemmelse og giver de ældre elever en aktiv rolle i planlægning, gennemførelse og refleksion over egen og andres læring. Det gør, at eleverne oplever ejerskab, mening og ansvar – og skolen styrker samtidig sin praksis med elevinddragende og fællesskabsorienteret undervisning.

Programmet er designet til at inkludere alle elever – også dem i udsatte positioner, fx elever der er skoletrætte, har behov for specialpædagogisk støtte, har dansk som andetsprog eller oplever faglige og sociale udfordringer.

De digitale læringsforløb, som opkvalificerer eleverne i rollen som Digitale Frontløbere, findes i tre faglige niveauer. Formidlingsaktiviteterne er stilladseret med tydelige rammer, støtte og vejledning gennem hele processen. Eleverne guides til at fordele roller i gruppen, hvilket skaber tryghed og forudsigelighed – særligt for dem, der har svært ved at deltage i åbne læringssituationer. Elever, der er utrygge ved at formidle foran andre, kan påtage sig alternative roller, hvor de stadig bidrager aktivt.

Samtidig tilbyder programmet et alternativt læringsrum, hvor eleverne mødes i nye roller og relationer. Elever, som til daglig kan være urolige, usikre eller umotiverede, oplever her at få ansvar, tillid og betydning. Når de får mulighed for at bidrage som formidlere og rollemodeller, styrkes deres motivation, selvværd og oplevelse af at være en værdifuld del af fællesskabet.

Børn og unges liv er i dag gennemsyret af digitale medier. Det kan være svært at gennemskue, hvad og hvor meget, der egentlig foregår bag skærmen, og hvad det kan have af konsekvenser. Digital dannelse handler om at forholde sig til sig selv i en digitaliseret verden. Det handler om at kunne reflektere over sin relation til andre mennesker, til samfundet, kommercielle aktører og magtstrukturer, som er præget af den digitale udvikling.

Programmet er et elevinvolverende supplement til skolens arbejde med digital dannelse. Deltagelse i programmet hjælper eleverne med at forstå de vilkår og betingelser, der følger med, når fællesskaber, leg, demokrati, identitetsdannelse og meget mere udspiller sig digitalt.

Processen med at skulle optage og omsætte et fagligt stof til formidlingsaktiviteter, som andre skal kunne lære noget af, forstærker læringsoptaget. Når man bidrager til andres læring, øges ens bevidsthed om egne læringsstrategier og forståelsesniveauer. Elevernes egen viden konsolideres, og de forstår stoffet på et dybere niveau.

Ung til yngre-metoden skaber mulighed for en høj grad af elevejerskab og reel inddragelse i udformningen og afviklingen af forløbet. Læring opleves mere meningsfuld, når det sker i en kontekst, hvor man inddrages, og hvor ens tanker, valg og handlinger har en reel betydning for andre.

De dialogbaserede og elevbårne aktiviteter, som metoden baseres på, fremmer aktiv deltagelse. Samtidig tilbyder programmet et afbræk fra den traditionelle klasseundervisning. Den anderledes tilgang til læring gør, at eleverne i højere grad oplever engagement, ansvar og lyst til at lære.

Programmet understøtter elevernes udvikling af kommunikativ viden og opmærksomhed. I de digitale læringsforløb, som opkvalificerer eleverne til Digitale Frontløbere, får eleverne metodiske greb til den gode formidling. Via små øvelser træner de fx at stille åbne og autentiske spørgsmål, at forklare faglige begreber, så de yngre elever forstår dem, og at vise optag og høj værdsætning i dialogen med de yngre elever. Forløbet understøtter derfor også udvikling af elevernes kompetencer inden for den demokratiske samtale – evnen til at udtrykke sig, debattere, deltage aktivt i samtalen, lytte til andre og tage medansvar for fællesskabet. 

Programmet fremmer elevernes alsidige og sociale kompetencer i forhold til at tage ansvar, udvikle selvstændighed, opnå selvindsigt og kunne samarbejde med jævnaldrende og yngre elever. I de digitale læringsforløb, som opkvalificerer eleverne til Digitale Frontløbere, arbejdes aktivt med at tage ansvar for læringsrummet og skabe et trygt rum for de yngre elever. Når man bidrager til andres læring, øges både ens selvtillid og tro på egne evner og ens empati og evne til at hjælpe andre. 

Programmet kan skabe rum for at debattere handlemuligheder, rykke ved holdninger og ændre adfærd i forhold til børn og unges skærmbrug og digitalt liv. Ung til yngre-metoden har et forandringsskabende potentiale, som man har anvendt siden 1980’erne i forskellige forebyggende og trivselsfremmende kontekster – fx i regi af seksualundervisning eller alkohol- og rusmiddelforebyggelse. I On’s Ung til yngre-program arbejdes aktivt på at give eleverne handlemuligheder i forhold til at håndtere eget digitalt liv og trivsel.  

I programmet planlægger og gennemfører de ældre elever dialogbaserede aktiviteter, der vækker de yngres nysgerrighed og lyst til at deltage. De yngre elever ser ofte op til de ældre og oplever derfor samarbejdet som både spændende og anderledes end den almindelige undervisning. Det skaber engagement og motivation for at deltage aktivt. 

Når de ældre elever formidler, opleves undervisningen som mere troværdig, nærværende og relaterbar for de yngre elever. De ældre formidlere har sprog og perspektiver, som ligger tættere på de yngres egen virkelighed, og det gør budskaberne mere vedkommende.

Metoden ung til yngre styrker de yngre elevers motivation og forståelse, fordi de møder rollemodeller, de kan spejle sig i, og som formidler på en måde, der føles både autentisk og relevant.

Ung til yngre-programmet styrker de yngre elevers kendskab til de ældre elever og bidrager dermed til en større oplevelse af tryghed, samhørighed og tilhørsforhold i skolen.

Når de yngre elever møder de ældre i positive og strukturerede læringssituationer, nedbrydes sociale og aldersmæssige barrierer, og relationerne på tværs af årgange styrkes. De yngre elever oplever, at de ældre ser, støtter og anerkender dem – og det kan øge deres trivsel, skoleglæde og oplevelse af at høre til i skolens fællesskab.

Programmet kan skabe rum for at debattere handlemuligheder, rykke ved holdninger og ændre adfærd i forhold til børn og unges skærmbrug og digitalt liv. Ung til yngre-metoden har et forandringsskabende potentiale, som man har anvendt siden 1980’erne i forskellige forebyggende og trivselsfremmende kontekster – fx i regi af seksualundervisning eller alkohol- og rusmiddelforebyggelse. I On’s Ung til yngre-program arbejdes aktivt på at give eleverne handlemuligheder i forhold til at håndtere eget digitalt liv og trivsel.