Papirer på et bord med øvelser fra On

Metodiske og faglige opmærksomheder

Læs mere om de metodiske og faglige opmærksomhedspunkter, du som lærer skal være opmærksom på, når du underviser elever med specialpædagogiske behov i Ung til yngre-forløbet. 

I afviklingen af Ung til yngre til specialskoler- og klasserækker er der nogle metodiske og faglige opmærksomheder, som gør sig gældende.

Variation af udbytte

Metodens høje grad medbestemmelse og afsæt i elevens egen faglighed betyder, at elevernes faglige udbytte vil variere. Her er det vigtigt at huske på, at det ikke er mængden af viden, som eleven tilegner sig, der er det centrale, men erfaringen af ejerskab og øget motivation til at arbejde videre med egen digital trivsel.

Variation af fagligt niveau

Det faglige niveau kan variere i forskellige klassesammensætninger. Måske du som underviser vurderer, at forløbet til specialområdet ikke imødekommer netop dine elevers faglige niveau. Her kan du orientere dig i materialet til almen grundskole, hvor der er mulighed for at tilgå faglige niveauer på et højere niveau. .